Projektgranskning

Projektgranskning med fokus på teknisk-økonomisk optimering, bæredygtighed og tekniske/faglige grænseflader.

projektgranskning 3

Tilpasset projektets fokus og fase

Bygherrekonsulenten kan bidrage med et ekstra sæt øjne på dit projekt, og bidrage til at sikre at projektet hænger sammen teknisk, økonomisk og bæredygtighedsmæssigt.

Projektgranskning kan være relevant i forskellige faser af projektet og i udvalgte dele af projektet, så opgaven afgrænses efter behov og nærmere aftale.

Projektgranskningen kan således være en lille afgrænset opgave, med en kort tidshorisont og opgavestørrelse. Herefter kan det vurderes om der er dele af konklusioner fra projektoptimeringen der skal laves yderligere aftale om.

projektgranskning 5

Teknisk-økonomisk optimering

Fokusområder i granskningen

Som projekterende, projektleder og leder for design af infrastrukturprojekter i næsten 30 år, har jeg oparbejdet en stor viden om hvordan projekter er skruet sammen teknisk og økonomisk.

Dette helt tilbage fra hvor jeg selv designede 3D-infrastrukturprojekter i CAD, over byggeledelse og tilsyn med projekter, og mange år som projektleder og leder med ansvar for projektering, udbud og udførelse af infrastrukturprojekter.

Jeg har gennem alle disse år oparbejdet en viden om hvordan projekter projekteres, om de materialer der indgår i projekterne, og hvor økonomi og optimeringsmuligheder i tekniske løsningerne findes.

Igennem samarbejde med entreprenører på totalentrepriser har jeg med interesse fulgt hvad entreprenørerne lægger vægt på, herunder hvor meget logistik og udførelsesmetoder betyder, og hvordan en entreprenørs løsning i totalentreprise adskiller sig fra hovedentrepriser.

Det er min erfaring at den økonomiske optimering af et projekt ofte ikke får tilstrækkeligt fokus, enten fordi der ikke er tid nok tid til denne optimering, at den nødvendige erfaring mangler, eller at der suboptimeres i siloer mellem fagene.

Bygherrekonsulenten kan bidrage med en tværgående teknisk granskning af projektet, med et fokus på uhensigtsmæssigheder eller mangler i tekniske grænseflader, samt økonomien i de tekniske løsninger.

Bæredygtighed og klimaaftryk

I de senere år har klima og bæredygtighed fået et stadigt større fokus i bygherreorganisationers strategier og mål, og ønskes omsat til konkrete initiativer i projekterne.

De lavest hængende frugter i relation til gennemførelse af disse initiativer i projekter, er når bæredygtighed og reduceret klimapåvirkning påvirker projektøkonomien positivt, og det har jeg kunne konstatere at det ofte gør.

Når det handler om anvendelse eller genanvendelse af projektets egne materialer, optimering af anlægslogistik der reducerer materialetransport, eller tekniske løsninger der reducerer materialeforbrug, trækker ønsker om øget bæredygtighed/reduceret klimaaftryk i retning af en forbedret projektøkonomi, og ofte også i en mere robust tidsplan.

For at det skal lykkes kræver det dog et særskilt fokus på denne optimering, og det kan Bygherrekonsulenten hjælpe med at skabe.

Resultater med projektgranskning

Bygherrekonsulenten har gennemført adskillige projektgranskningsopgaver med succes. 

Min grundige tilgang til at identificere kundens behov og krav, samt mit fokus på juridiske og miljømæssige forbehold, har skabt et solidt fundament for adskillige byggeprojekter. 

Jeg har identificeret risici tidligt, hvilket har gjort det muligt at skabe stabile og gennemførlige løsninger for mine kunder.

Kalundborgmotorvejen, Vejdirektoratet

Kalundborgmotorvejen, Vejdirektoratet Opgaven omfattede Projektgranskning af motorvejsprojekt med fokus på; Massebalancer i projekt og entrepriser. Jordhåndtering, anlægslogistik og anlægsøkonomi. Materialeoptimering

Læs mere